Skip to content
solnedgang-e1707215202670

21.-23. november – Efterårsforkælelse m. Christina Theilgaard

Yinchanges
Christina Theilgaard

Info og tilmelding

Efterårsforkælelse – et lys i novembers mørke

21. til 23. november 2024

Synes du også, at november nogle gange kan være svær at komme igennem? Den er mørk og oftest våd og fugtig.

Dette efterårsretreat vil give dig næring til krop og sjæl, og være et lyspunkt i novembers mørke.

Denne weekend bliver du forkælet med flere forskellige yogaformer, som alle giver ro og lise til krop og sjæl.

Yinpower®️ yoga, er yinyoga med mere saft og kraft, og som skaber plads og bedre mobilitet i din krop og i dit sind.

Med den restorative yoga og yoga nidra kommer du yderligere ned i gear, da begge yogaformer lader din krop slappe af og giver ro til dit nervesystem.

Disse 3 yogaformer er en perfekt kombination, som styrker din krop og nærer dit nervesystem.

Men man kan ikke sige yoga uden også at sige vejrtrækning. Jeg har derfor inviteret vejrtrækningsspecialisten Lotte Maggie Mogensen til at komme og give dig en 3 timers workshop, hvor du bliver introduceret for ”Træk vejret på naturlig vis”. Her træner du simple vejrtrækningsøvelser, som optimerer funktionen af din vejrtrækning, og hvor du på egen krop mærke, hvad en bedre og mere bevidst vejrtrækning kan gøre for din krop og dit sind.

Vi arbejder naturligvis mere med vejrtrækningen resten af weekenden og øver nogle af de teknikker, som Lotte viser os. Du får ligeledes et program med dig hjem, så du selv kan fortsætte derhjemme.

Kirsebærgården, hvor du skal bo, ligger smukt og naturskønt i Odsherred. Roen og den fantastiske natur omkring gården danner en ideel ramme for tilbagetrækning og fordybelse.

Der er masser af tid til fordybelse og meditation, en god bog eller en inspirerende snak med de andre deltagere. Du kan få varmet kroppen godt igennem i det udendørs wellness område med sauna og vildmarksbad. Hvis du ønsker at være lidt mere aktiv, har du har den smukkeste natur lige uden for døren, som kalder på nogle dejlige gå-ture ved skov og strand.

Yogaen skal du dyrke i Kirsebærgårdens skønne yogasal, hvor du har udsigt til den omkringliggende natur. Salen har varme i gulvet, det er ren nydelse i en kold tid.

Træk en weekend ud af kalenderen, giv dig selv en Efterårsforkælelse og kom hjem med mere overskud og ro.

Jeg glæder mig til at give dig en fantastisk weekend på Kirsebærgården ❤️

Læs mere om retreatet og tilmeld dig her https://yinchanges.dk/event/efteraarsforkaelelse-yogaretreat-paa-kirsebaergaarden/

Nyhedsbrev

Kirsebærgården

Slettermosevej 15, Nakke
4500 Nykøbing Sjælland

Find vej

Kirsebærgården

Slettermosevej 15, Nakke
4500 Nykøbing Sjælland

Find vej

Kontakt

info@kirsebaergaarden.com
40 46 76 95

Kontakt

info@kirsebaergaarden.com
40 46 76 95

Følg med

Instagram
Facebook

Følg med

Instagram
Facebook