6.-9. april Indre stilhed og fordybelse – Påskeretreat med Svend Trier
Et intensivt kursus med fokus på den meditative fordybelse i naturskønne, fredfyldte omgivelser på Kirsebærgården i Odsherred tæt ved Nykøbing Sjælland. Der vil være flere meditationsperioder i løbet af dagen, og indimellem drøfter vi erfaringer og har dialog omkring væren og bevidsthed. Mellem meditationerne vil vi også arbejde med nogle enkle fysiske yoga-lignende øvelser og bevægelser, som befordrer en større tilstedeværelse i kroppen og løfter energiniveauet. Der vil også være tid til at opleve den smukke natur omkring kursusstedet. Du vil vende hjem til dagligdagen med ny energi, klarhed, inspiration og indre ro.
Underviser: meditationslærer Svend Trier:
Tid, sted og pris: Vi starter Skærtorsdag den 06.04. med et let aftensmåltid kl. 18.30. Der er check ind mellem 17 – 18. Vi slutter med frokost kl. 12.30 – 13.30 påskesøndag den 09. april. Pris for enkeltværelse inkl. undervisning og fuld forplejning: 5.350 kr. På delt dobbeltværelse (hvis der er to deltagere, som gerne vil dele værelse) er prisen: 4.650 kr. Ved tilmelding efter den 1. marts stiger prisen med 550 kr. Forplejningen er vegetarisk eller vegansk, og med mulighed for glutenfri kost, hvis man ønsker det.
Ansøgning om deltagelse: info@quantumseminars.dk Sammen med din tilmelding bedes du venligst sende et par ord om, hvorvidt du tidligere har været på meditationsretreat, og hvor meget erfaring du har med meditation eller mindfulness. Da der kun er et begrænset antal pladser, tilrådes hurtig tilmelding!