Skip to content
Forårsretreat april

Forårsretreat – 3 magiske dage i Odsherred 5.-7. april 2024

Anna Lyhne
Kirsebærgården Slettermosevej 15

Info og tilmelding

Forårsretreat – 3 magiske dage i Odsherred

Yin yoga, meditation, åndedrætsøvelser og mindfulness
Den 5. – 7. april 2024

Væk din indre forårsenergi
Ryst vinteren af dig og gør plads til at ny, frisk energi kan spire. Kom med på yogaretreat, luk foråret ind og lad energi- reserverne op i de skønneste omgivelser. 3 dage med fokus på ro, velvære og tid til at reconnecte med din krop, din vejrtrækning, dit sind og naturen omkring os. Med yin yoga, nærvær, mindfulness, selvforkælelse og egenomsorg.

Vi skal bo på Kirsebærgården midt i Odsherreds smukke natur. Roen og den fantastiske omkringliggende natur danner en ideel ramme for tilbagetrækning og fordybelse. Her er højt til loftet i mere end én forstand. Den perfekte ramme for en weekend, hvor vi 
• forkæler krop og sind med ansigtsyoga og blød, langsom yin yoga
• fordyber os med åndedrætsøvelser, meditation, stilhed og tid til at reflektere 
• forbinder os med årstiden og den fantastiske natur
• åbner for sanserne og lader os omfavne af varmen i den udendørs wellnessafdeling med sauna og spa
• slapper af, giver slip og gør plads til nyt

Retreat betyder at trække sig tilbage, og det er, hvad dette forårsretreat inviterer til – i samvær med andre skønne yogier.
Alle kan være med uanset erfaring med yoga, alder og krop.

 
Dagsprogrammer for forårsretreat

Fredag
14.30 Ankomst og indkvartering
15.30 Gåtur i området
17.00 Velkomst og YinMind
19.00 Aftensmad
20.00 YinMind og yoga nidra

Lørdag
07.00 Te og frugt i stilhed
07.30 Godmorgen YinMind
09.30 Morgenmad
10.30 Mindfull walking – natur, mindfulness og meditation
v/ Hanna Højer
13.00 Frokost
Sauna, spa og egen tid
17.00 Eftermiddags YinMind
19.00 Aftensmad
20.00 Yoga nidra for de som har lyst
Ellers aftenhygge, sauna og spa

Søndag
07.30 Te og frugt i stilhed
08.00 Godmorgen YinMind
10.00 Check-ud og aflevér værelset
10.15 Brunch
11.15 Meditation og afslutning
12.15 På gensyn

Kirsebærgården
Kirsebærgården tilbyder et rum og en ramme, hvor mennesker har mulighed for at tage en pause til at søge hen, finde ind og opleve ro, stilhed og stemning. Et mellemrum til at sanse og udforske balancen mellem krop, sind og sjæl.
Roen på Kirsebærgården og den fantastiske omkringliggende natur danner en ideel ramme for tilbagetrækning og fordybelse af enhver slags. Den store yogasal er bygget i forlængelse af den oprindelige staldbygning og har et behageligt indeklima, gulvvarme (fra jordvarme), god akustik og smuk udsigt.

Indlogering
Værelserne på Kirsebærgården er fordelt på stueetagen og førstesalen, alle med fin udsigt. De er nyrenoverede og enkelt indrettede med gode behagelige senge, dyner og puder. Sengetøj og håndklæde er med i prisen.
Kirsebærgården har 2 enkeltværelser, 2 dobbeltværelser og 2 rummelige værelser med hver 4 senge. Der er fælles bad/toilet på gangen. Vi er de eneste på gården, så lad ikke det holde dig tilbage fra at booke.
Medbring ekstra badehåndklæde til brug i den udendørs wellnessafdeling.

Fællesarealer
Når du træder ind ad døren, kommer du ind i Kirsebærgårdens hyggelige alrum med køkken og spiseplads. Fra alrummet går trappen op til førstesalen, hvor størstedelen af værelserne ligger. Her er der også en hyggelounge med den skønneste udsigt gennem de store vinduer i den gamle høloftslænge.
Alle rummene er skofrit område, og ved indgangsdøren står hjemmesko til fri afbenyttelse.
Udendørs er der rige muligheder for både at gå ture og for sidde i ro og nyde naturen. Rundt omkring gårdens bygninger findes små uderum med bænke, hvor man kan hente energi og inspiration.

Mad og forplejning
Opholdet er all inclusive og indeholder morgenmad, frokost og aftensmad samt vand, te, kaffe, frugt og snacks.
Kirsebærgården forkæler os med skønne og nærende måltider samt lækre snacks. Maden er økologisk og vegetarisk. Du kan købe drikkevarer, hvis du ønsker andet end vand til maden.
 
Transport
Du sørger selv for transport til dette forårsretreat på Kirsebærgården, Slettermosevej 15, Nakke, 4500 Nykøbing Sjælland

Pris
Priser nedenfor er per person. Early bird rabat på 400 kr. indtil 15. februar 2024
Deleværelse (3-4 pers.): 4.495 kr. Early bird pris 4.095 kr.
Dobbeltværelse (2 pers.): + 400 kr. i tillæg
Enkeltværelse (1 pers.): + 800 kr. i tillæg

Prisen på dette forårsretreat inkluderer:
• 7 sessioner med YinMind, Yoga nidra og/eller meditaion à 60-120 min
• En mindful walking seance v/Hanna Højer
• Udendørs wellnessafdeling med sauna og spa
• Indlogering inkl. sengelinned og håndklæde – medbringer du selv sparer du 95 kr.
• Fuld vegetarisk forplejning (morgenmad, frokost, aftensmad og lækkerier)
• Te, kaffe, frugt og snacks
• Alt yoga udstyr til rådighed
 
Tilmeldingen er bindende. Skulle du blive forhindret, er du selvfølgelig velkommen til at give din plads videre til en anden.

Ansvarsforsikring: Deltagelse er på eget ansvar, så sørg for egen ulykkesforsikring.

Hvis retreatet mod forventning aflyses af Anna Lyhne, refunderes hele din indbetaling naturligvis.
Forårsretreat Anna

Nyhedsbrev

Kirsebærgården

Slettermosevej 15, Nakke
4500 Nykøbing Sjælland

Find vej

Kirsebærgården

Slettermosevej 15, Nakke
4500 Nykøbing Sjælland

Find vej

Kontakt

info@kirsebaergaarden.com
40 46 76 95

Kontakt

info@kirsebaergaarden.com
40 46 76 95

Følg med

Instagram
Facebook

Følg med

Instagram
Facebook