Skip to content
MOSAIK OG URTER

Mosaik og urter med Anne Bjørkmann 26. – 28. juli 2024

Anne Bjørkmann

Info og tilmelding

Sommerretreat i Odsherred

Kan du mærke en lyst og måske et kald til at forbinde dig med naturen og din kreativitet, så tag med på sommer retreat i skønne omgivelser ved Nakke.

Vi skal ud og gå ture i den skønne natur ved Nakke, forbinde os med de vilde planter, høste planter til vores eget lille urte apotek og finde sjove ting i naturen til at lave kreative mosaikker. Vi skal mødes omkring bålet og tale om plantens energi ud fra ayurvediske principper, og vi skal også arbejde med din egen energi gennem guidede meditationer.

Du får hands-on på urte-delen og mosaikhåndværket. Du lærer hvordan og hvornår du høster, hvordan du laver tinkturer, olier, infusioner og omslag, så du kan nære dig selv og dine nærmeste. Og du lærer hvordan du kan arbejde med naturmaterialer i mosaik. Det kræver ingen forudgående kendskab til mosaikhåndværket.

Der er en fantastisk kraft og heling i selv at kunne lave plante remedier til forkølelser, hoste, virus, sår og rifter, betændelse og til at finde ro i kroppen i stedet for at bruge kemiske remedier og overlade ansvaret til andre.

Vores forfædre har i tusinder af år været forbundet til jorden og haft viden om brugen af planter og urter og naturens cyklusser. Det er kun ganske få generationer siden, at meget af denne vigtige viden gik tabt i mange familier og samfund. Måske har du oplevet eller kender historier om forfædre, som havde dette tætte forhold til naturen, og måske er den viden forsvundet i din familie. Det går vi på opdagelse i.

Gennem mosaikken skal vi arbejde med vores egen indre rytme og mosaikarbejde er som så meget andet håndarbejde meget meditativt, idet vi fordyber os i materialerne, farverne, linjerne og processen og laver gentagelser, som bringer os i et flow, og forbinder os med vores indre skaberkraft. 

På kurset vil du lære helt grundlæggende ting, du skal vide, når du skal arbejde med urterne og med mosaikken:

  • Hvordan og hvornår plukker man urterne?
  • Hvad er infusion og tinktur og hvordan laver man det?
  • Hvad er forskellen på en infusion og en te?
  • Hvordan laver man et omslag med urter?
  • Ayurvedisk viden om urters energi og menneskers energi, og hvordan vi finder et godt match.
  • Hvordan kan vi leve efter naturens rytmer
  • Hvordan kan vi arbejde med naturmaterialer i en mosaik
  • Hvordan forbinder du dig med din egen indre skabende kraft

Stedet ligger tæt på vandet, så der er mulighed for at bade ved stranden. Desuden er der vildmarksbad og sauna i den gamle have.

Dato:

26. – 28. juli 2024

Ankomst fredag kl. 14. Afgang søndag kl. 13

Indkvartering:

Retreatet afholdes på Kirsebærgården ved Nakke i Odsherred, et smukt istandsat og fredfyldt kursus- og retrætested, omgivet af den skønneste vilde natur og med en hyggelig gammel have.

Pris pr. person:

Dobbeltværelse: 3850 kr., Early bird pris: 3600 kr.

Enkeltværelse: 4350 kr. Early bird pris: 4100 kr.

Early bird prisen gælder indtil 1. april.

Der er to glampingtelte på grunden, så skriv i din tilmelding om du ønsker værelse eller glampingtelt. Der er boxmadrasser i teltene.

Inkluderet i prisen:

  • Overnatning 
  • Fuld forplejning med dejlige økologiske og vegetariske måltider 
  • Vildmarksbad og sauna 
  • Urte undervisning og materialer
  • Mosaik undervisning og materialer

Ikke inkluderet i prisen

  • Sengetøj (kan lejes for 100 kr) 

Tilmeldingsfrist og betaling:

Senest 1. maj 2024

Du tilmelder dig ved at sende en mail til info@annebjorkmann.dk

Du modtager herefter faktura, som betales enten via Mobilepay eller bankoverførsel.

Efter 1. maj er det ikke muligt at få refunderet beløbet.

Transport:

Vi kan evt. arrangere fælleskørsel eller afhentning på Nykøbing Sj station. Skriv i tilmelding, hvis du har behov for det.

Underviser:

Anne Bjørkmann 

Nyhedsbrev

Kirsebærgården

Slettermosevej 15, Nakke
4500 Nykøbing Sjælland

Find vej

Kirsebærgården

Slettermosevej 15, Nakke
4500 Nykøbing Sjælland

Find vej

Kontakt

info@kirsebaergaarden.com
40 46 76 95

Kontakt

info@kirsebaergaarden.com
40 46 76 95

Følg med

Instagram
Facebook

Følg med

Instagram
Facebook