En weekend med masser af yoga, også i den smukke natur omkring Kirsebærgården, sund og nærende, vegetarisk mad og traveture for dem, der har lyst – den ene dag, hvis vejret indbyder til det, en længere tur med madpakke til stranden med mulighed for en svømmetur.
Vi stilner krop og sind med blid hatha, strækker og styrker den med yin yoga og guider den til at slippe spændinger med restorativ yoga.
Dagene rundes af med yoga nidra-meditation, hvor du får mulighed for at formulere en intention og hermed plante kimen til forandring og forbedring.
Programmet starter fredag kl. 15, og vi runder af søndag kl. 14.
Yogaweekend på Kirsebærgården 6.-8. august m. Lisbeth Beierholm Nielsen