Alt mulig mand til Kirsebærgården – 6 timer pr. uge

13. august 2018

Alt mulig mand søges

Jobbet
Der er mange forskellige opgaver på gården og du skal virkelig være parat til at lave alt muligt. På nuværende tidspunkt ligger arbejdstiden hver mandag fra 9-15 hele året rundt. I perioder, kan der være brug for lidt ekstra hjælp. Der vil være to dages overlap med den nuværende alt-mulig-mand.

Du kommer til at planlægge din arbejdstid i samarbejde med den daglige leder og indehaveren.

Arbejdsopgaverne er: 

  • Flytte hegn og får
  • Buskrydder under hegn og ved vej
  • Fælde træer ind imellem – kløve brænde
  • Slå græs
  • Lave en låge
  • Klargøre og smøre havetraktor
  • Male stakit, låger, facade
  • Ordne en dør, smøre en lås, rense et afløb osv.

Stillingen er på 6 timer pr. uge. Løn 150,- i timen + feriepenge.

Om os
Kirsebærgården er et lille kursus- og retrætested på Nakke v/Rørvig i Odsherred. Stedet er booket af kursusholdere, konsulenter og virksomheder og holder lukket i juli måned. Kirsebærgården er også et lille økologisk landbrug med produktion af lammekød, lammeskind og æg – der primært sælges til private.

På Kirsebærgården er ligeledes ansat en daglig leder, rengøringshjælp og vores indehaver. Vi har en uformel omgangstone og kender hinanden godt. Vi lægger vægt på at alle er servicemindede, udadvendte og imødekommende over for hvem som helst der gæster gården.

Tiltrædelse er 17. september eller 1. oktober

Ansøgningsfrist 31. august.

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til Birgitte Sally på tlf.: 26 14 20 29. Send en ansøgning til birgitte@sallykommunikation.dk