Nyhedsbrev december 2017: Vintertid, nytårskur og nye ansatte

14. december 2017

Vintertid er for mig refleksionstid og planlægningstid. Arrangementerne er måske også lidt indadvendte den kommende tid; nytårskur, fællesmeditation og dans.
Juleænderne er slagtet, og lige nu er det kun høns i æggevinterhi og en masse forhåbentlig gravide får der bebor gården.
Det har været et forrygende år for Kirsebærgården – ikke nok med at vi hele tiden får nye gæster, der er også mange af dem der har været her, der kommer igen – TAK!
Jeg er i gang med at udvikle og udvide, så tiden går også med at indhente tilbud fra håndværkere – i påsken åbner en lille café med kaffe, kage og is – og en lille gårdbutik med lokale varer og uldprodukter. Det bliver meget spændende at byde velkommen til nye gæster herude.

Det allerstørste i Kirsebærgårdens historie lige nu er at jeg har ansat to fantastiske mennesker. Annette, som kogekone – hun laver vidunderlig mad og Kristoffer som driftsmenneske og forretningsudvikler – til aflastning af mig og udvikling af gården.

Læs resten af nyhedsbrevet