Sikken sensommer

Nyhedsbrev september 2016: Efterårsferie, får, slagtedage og kurser

17. september 2016

Det er lunt og de sidste afgrøder er kommet i hus. Der er masser mirabellemarmelade til gårdens gæster. Nyhedsbrevet denne gang har dyrene i fokus. Nu skal jeg ikke have flere nye dyr foreløbig 🙂 En lille håndfuld kurser ligger og venter. Efterårsarrangementer og slagtedage er også på programmet og sidst men ikke mindst, søger jeg hjælp på Kirsebærgården.

Nyd sensommeren.

Gotlandske pelsfår

Gotlandske pelsfår

Så kom de endelig mine længe ventede gotlandske pelsfår – ti damer. Det er smukke og rolige avlsdyr og jeg nyder deres ro og gumlen. Lulu, hyrdehunden har taget i godt imod dem og løber hver morgen ud og tjekker om alt er som det skal være. Håber at finde en god vædder på auktion i oktober. Til april kommer der lam – og med lammene, godt kød og smukke skind.

Godt brølt, løve

Godt brølt, løve

Nu varer det ikke længe før Mariann, Natascha og Dorte kommer på Kirsebærgården med deres meget spændende kursus. Jeg kender de damer for et tårnhøjt fagligt niveau og det bliver spændende at følge deres nye fælles tiltag.

De giver 15% last minute rabat på kurset den 7. – 9. oktober.

Læs mere om kurset her.

communication-boot-camp

Communication Boot Camp

Konsulenthuset Promentum kommer til Kirsebærgården den 24. og 25. oktober for at lave Communication Boot Camp for dem der skal præsentere knivskarpt og fængende på engelsk. Der er få ledige pladser tilbage.

Læs mere om kurset her.

christian-valentin-steffensen

At være mere tilfreds end utilfreds i parforholdet

Den 25. – 27. november kommer Line og Christian for første gang til Kirsebærgården for at holde deres berigende parkursus. Kurset er for jer der kan nikke genkendende til:

Du elsker din partner og ønsker mere flow i forholdet.

I føler kontakten er rutinepræget og den er blevet mere overfladisk.

I længes begge to efter mere intensitet og nærhed, måske oplever I at side fast i opslidende mønstre og konflikter.

Læs mere om den spændende weekend i denne PDF.

Hent PDF.

Yoga i efterårsferien med Sarath

Yoga i efterårsferien

Sarath Chandra kommer igen til Kirsebærgården og laver sin skønne yoga. Det gør han fra lørdag den 15. oktober til og med lørdag den 22. oktober, undtagen mandag og tirsdag. Det er kl. 8 – 9.15 og det koster 125,- pr. gang – eller du kan købe klippekort 5 klip for 600,-

Tilmelding på sms 31185993 senest dagen før kl. 20.

Vandretur - fugle, planter og suppe

Vandretur – fugle, planter og suppe på Kirsebærgården

Kirsebærgården har igen inviteret Gunni Ærtebjerg, der er biolog og Kirsten Thomsen, der er biologilærer til at guide en vandretur på Nakkehalvøen. Denne gang forbi Slettermose Overdrev til Hov Vig.

De fortæller om landskabet, dets historie og natur. Undervejs fortæller de også om de planter, vi støder på, og hvad de kan bruges til. I Hov Vig ser vi på hvilke fugle, der raster her. Måske er havørnene på besøg, og man ved aldrig, hvad der ellers kan dukke op. Husk at tage kikkert med.

Efter turen serverer Kirsebærgården suppe og friskbagt brød. Der kan købes drikkevarer. Og for de der har lyst, viser Birgitte rundt på Kirsebærgården.

Det er søndag den 16. oktober kl. 10. Vandreturen varer ca. 2 timer.

Tilmelding er ikke nødvendig. Pris 120,- for guidet vandretur og suppe m. brød. Børn u. 12 år halv pris.

Ænder og kyllinger i haven

Ænder og kyllinger i efteråret

Der er simpelthen så hyggelige med mine ænder. De har gået oppe i sansehaven hele sommeren, fået økologisk foder og her i sensommeren har de mæsket sig med blommer og æbler. De bliver lækre! Det er berberi/moskusænderne, der alle er udruget af de to gode andemødre på gården. De bliver slagtet den 20. oktober og kan afhentes ferske på gården den 20. og 21. oktober. Derefter ryger de i fryseren. Prisen er 100,- pr. kg. De vejer omkring 4 kg. Det er sidste hold inden jul og her i huset er det juleænderne. Jeg har blot 20 stk. til salg.

Slagtekyllinger midt november

De små slagtekyllinger er kommet på græs i går og skal nu gå her og æde sig lækre og op til ca. 2 kg slagtevægt. De har masser af plads og lever et naturligt kyllingeliv. Deres foder er økologisk. De slagtes i midten af november. Nøjagtig dato i næste nyhedsbrev.

Retrætedage i november

Ro og stilhed – retrætedage i november

Vi laver retræte på Kirsebærgården tre uger om året. I de uger kan man vælge at komme for at være i stilhed ml. 3-7 dage. Nogen kommer for at få fred og ro til en arbejdsgave og andre for at trække stikket helt og blot være med sig selv i stilhed i et fællesskab med andre. Retrætedagene giver dig mulighed for at være med dig selv, fordybe dig i blot at være tilstede med fuld opmærksomhed. Birgitte har en grundig samtale med alle inden start. Næste retræte er dagene 31. oktober – 6. november.

Læs mere her.

Job på Kirsebærgården

Job på Kirsebærgården

Jeg har brug for hjælp på Kirsebærgården. Lige nu mest som tilkald til at lave morgenmad og tage godt imod gæster og sørge godt for de virksomheder, som lejer sig ind på stedet. Du skal kunne lide at sørge for at folk føler sig godt tilpas og have lyst til at tale med gæsterne. Det er minimum 3 timer ad gangen, nogle gange om måneden. I starten af 2017 håber jeg at have råd til at ansætte i en fast 20 timers stilling. Skriv en ansøgning på info@kirsebaergaarden.com.

Kirsebærgården kan også have brug for frivillig arbejdskraft, så hvis du godt kan lide at passe dyr og/ eller køkkenhave, eller på anden måde gå til hånde på en lille gård, så skal du være velkommen nogle timer engang imellem, efter aftale :-)