Praktisk gris, daglig leder, bookingkoordinator til Kirsebærgården – 20 timer

13. august 2018

Praktisk gris, daglig leder, bookingkoordinator til Kirsebærgården – 20 timer

Jobbet
Opgaverne er mangeartede og handler om at få driften på et lille kursussted til at glide. Det betyder at bookinger skal håndteres, koordinering af rengøring og madlevering, indkøb, lave morgenmad, tage i mod gæster, lettere regnskab, skrive fakturaer, sørger for at alt er fint og hyggeligt og der er friske blomster i vaserne. Du skal kunne trives i en hverdag med mange forskellige udfordringer og skiftende opgaver, og synes at det gør noget positivt for din hverdag.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med indehaveren om det overordnede, men styrer selv tid og arbejdsgange i hverdagen.

Arbejdsopgaverne er: 

  • Håndtere bookinger på Kirsebærgården via computer og mails
  • Koordinering af forplejning og rengøring
  • Kursusadministration
  • Let bogføring og fakturering
  • Håndtering og besvarelse af mails
  • Vareindkøb
  • Lave morgenmad
  • Tage imod gæster, vise rundt.
  • Almindeligt forefaldende arbejde som flytte borde og stole, oprydning osv.

Personlige kvalifikationer

Din største force er dit store overblik og din evne til at have styr på detaljerne. Det er dig, der ved hvad der foregår og hvem der gør hvad.
Du har grundlæggende en struktureret og systematisk tilgang til dit arbejde
Du er god til at snakke med mennesker og kan lide at servicere og få folk til at føle sig godt tilpas.

Du har styr på pc og praktisk håndtering af mange emails.

Du er god til at planlægge indkøb
Du er i stand til at prioritere dine opgaver, og hele tiden være på forkant og følge dine opgaver til dørs.
Du trives med en fleksibel arbejdstid, der det meste af tiden vil være 8-12 i hverdagen, men nogle dage har du fri og andre dage kommer du og laver morgenmad i weekenden.

Om Kirsebærgården

Kirsebærgården er et lille kursus- og retrætested på Nakke v/Rørvig i Odsherred. Stedet er booket af kursusholdere, konsulenter og virksomheder og holder lukket i juli måned. Kirsebærgården er også et lille økologisk landbrug med produktion af lammekød, lammeskind og æg – der primært sælges til private.

På Kirsebærgården er ligeledes ansat en altmuligmand, rengøringshjælp og vores indehaver. Vi har en uformel omgangstone og kender hinanden godt. Vi lægger vægt på at alle er servicemindede, udadvendte og imødekommende over for hvem som helst der gæster gården.

Stillingen er på 20 timer pr. uge
Tiltrædelse er 1. oktober eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist 31. august. Samtaler den 4. september.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til Birgitte Sally på tlf.: 26 14 20 29. Ansøgningen mailes til: birgitte@sallykommunikation.dk