Kirsebærgården i blomsterbrus

Nyhedsbrev maj 2016: Kirsebærgården i blomsterbrus

3. maj 2016 Nyhedsbrev

I kender det –  er jeg sikker på – forårets blomsterbrus. Herude blomstrer kirsebær, mirabeller og slåen om kap og det er så forunderligt at se det hele folde sig ud. 8. maj er det et år siden jeg forlod København og alt menneskelivet der. Nakke rummer en anden slags liv, som jeg nyder at slå mere og mere rødder i. Jeg bor i et lille paradis og jeg nyder at der er så mange der har lyst til at dele stedets og omgivelsernes skønhed med mig.

På lørdag er her vinsmagning og efterfølgende middag på Maarbjergaard for dem der har lyst. Lotte kommer i Pinsen med et skønt Detox/rawfood program, der må være så godt for krop og sjæl.

Her er mange virksomhedsgæster i maj – og det er skønt. Folk nyder de smukke omgivelser og der er lige landet havemøbler og 6 bænke, så man også kan sidde i stilhed og nyde hele matriklen.
Jeg har lige lavet aftale med Pia og Anemone, der laver et spændende forløb for kvinder i juni. Karma, kærlighed og karakter.

Alle kyllinger bor nu sammen på græs og i hønsehus ved siden af æglæggerne. Sansehaven er snart lukket af for rådyr og klar til ænder – måske med ællinger. Den ene andedame har ligget på æg et par uger nu. Læs om det hele i dette nyhedsbrev.

Jeg glæder mig til at se jer herude.

Vinsmagning på Kirsebærgården

Vinsmagning, gåtur gennem Nakkeskoven og middag på Maarbjerggaard lørdag den 7. maj

Lækker vin og skønne snacks – måske på den nye terrasse, hvis vejret holder. Det er på lørdag kl. 16.30 og det er Peter Jac fra Høve der taler vin og skænker op.

Efter vinsmagningen går dem, der har lyst til det med på en fælles vandretur (30 min.) gennem Nakkeskoven ned til Maarbjerggaard i Nakke by. Her sidder vi sammen ved langbord og Anne Mette laver en lækker ”vinsmagnings” tallerken til os.

Man kan deltage i vinsmagningen alene eller både vinsmagning og efterfølgende middag. Man kan også springe gåturen over og køre til Maarbjerggaard.

Der er stadig pladser tilbage.

Reservér din plads nu.

Frokost på Kirsebærgården

Body and Soul Detox Retreat 14. – 16. maj

Nu har du igen mulighed for at deltage på Body & Soul Food retreat. Denne gang i pinsedagene. Retreatet er for dig der trænger til at forkæle dig selv med alt det bedste for krop og sjæl.

Det er ikke bare en weekend med yoga og grøn mad men en 360 graders all round oplevelse for krop og sjæl. Jeg blev så inspireret da Lotte var her sidst. Køkkenet bugnede af dufte og vidunderlig grøn mad.

Læs mere om Detox Retreat.

Lotte Voigt
Body and Soul Detox
Glade kyllinger

Glade kyllinger

Kyllingerne er nu samlet Scan Labeller, Plymorocker og mine egne.

Der er udsolgt af kyllinger og næste hold annonceres her i nyhedsbrevet.

Jer, der har bestilt, får mail med nærmere info i starten af juni.

Assertionstræning med Birgitte Sally

Et par deltagere fra sidste hold får ordet:

”Du er tydeligvis hjemme i stoffet og forløbet. Sikker styring – også af gruppens dynamikker. Jeg føler mig både tanket op og tilført et anker til fremtidig læring.”

”Birgitte, du rummer utrolig meget og jeg føler jeg er blevet guidet og coachet til en større forståelse af mig selv og kommunikation.”

Kirsebærgårdens Assertions-internat

Nu afholder jeg igen mit dybe Assertionskursus på Kirsebærgården 1. – 3. juni.

Det er et skønt kursus på tre dage som virkelig gør forskel for mennesker. Kurset har jeg lavet for Mannaz i mange år og det er dejligt nu at lave det i eget regi.

Læs mere om kurset.

Retræte på Kirsebærgården

Brug for at trække stikket i et par dage? Kom med på vores retræte

Retræte er for dig der har behov for helt at trække stikket for en stund. Måske fordi du skal koncentrere dig om en opgave, har ting du skal have på plads i dit hoved eller fordi du trænger til fred og ro i hele dit system på grund af for stort pres – for længe. Der kan være mange gode grunde til at unde sig selv den luksus stilhed og fordybelse kan være.

“Opholdet passede mig som “fod i hose”. Jeg har værdsat hvert sekund af retræteprogrammet. Den daglige rutine; meditationerne, måltiderne, løbeturene og fordybelsen resten af tiden.”

Anders Knutsen, tidligere CEO hos Bang & Olufsen

Næste retræte er 6. – 12. juni – minimum 3 dage.

Læs mere om retrætet.

Fællesmeditation næste gang 6. maj

Vi er mange mediterende i Odsherred og til fredags fællesmeditationerne er alle velkomne uanset meditationsretning. Vi sidder i stilhed sammen og mediterer kl. 7-7.45. Der er stole og meditationspuder. Det er gratis og en vidunderlig måde at starte dagen på.

Anemone Sofia Lotus Sommer
Pia Torp

Karma, kærlighed og karakter

I juni kommer Pia og Anemone og laver kvindekursus på Kirsebærgården.

Du er inviteret til en hjerteåbnende weekend workshop, som er for dig, der ønsker at lukke op for nye dimensioner i din personlige udvikling. Gennem et skønt miks af bevægelse af kroppen og sindet inviteres du til at åbne op til mere bevidste, kærlige og glædesfyldte møder med dig selv og andre i rummelighed, accept og balance.

Om workshoppen

Lær at åbne op for nye eller uopdagede sider og dimensioner i dig selv. Gennem fysiske, meditative og terapeutiske øvelser baner vi vejen for en ny livspraksis med flow, energi, humor og nærvær, så du fornemmer din indre styrke og tænder dit indre lys. Vi arbejder med at fremme din personlige og spirituelle udvikling ved at bringe krop og sind i accept og balance. Det bliver også et par dage i ren værenskvalitet i pagt med naturen og stilheden i hjertet.

Læs mere om kurset her.