Nyhedsbrev marts 2016: Foråret er på vej

5. marts 2016 Nyhedsbrev

Kirsebærgården pibler af liv. Forårets blomster vælder op i græs og bede. Høns og ænder ser gladere ud og dyrene parrer sig overalt. De små slagtekyllinger vokser på livet løs – og om et par uger skal de på græs.
Det er vidunderligt at være en del af årstidens gang. Jeg er sikker på at alle gæsterne på gården i den sidste måned også har nydt stedet og naturen her omkring.

Kirsebærgårdens første retræte fik en skøn start. I den kommende tid vil der være en del virksomhedsbesøg herude. Fra den 1. april vil der være gratis fælles meditation hver 2. fredag. Vi holder søndagsbrunch for første gang den 17. april og har nu lavet en fast aftale med Sarath fra Sri Lanka, der skal lave yoga herude hele sommeren.  Susie Haxthausen kommer og laver sommerfortællinger herude – mandag aftner med bål og måske en Irish Coffee eller hvad vi nu finder på. Læs mere om det hele i nyhedsbrevet.

Jeg glæder mig til at se jer herude.

Retræte på Kirsebærgården

Retræte i uge 8 – igen i uge 23

Kirsebærgårdens første retræte-uge var på alle måder en dejlig oplevelse. Der sker noget helt særligt når mennesker er sammen i stilhed flere dage. Venligheden stiger og hjertet åbner sig på forunderlig vis.

Du kan læse mere om retrætet her

En af mine gæster tidligere B&O direktør Anders Knutsen beskriver retræteopholdet på denne måde:

“Opholdet passede mig som “fod i hose”. Jeg har værdsat hvert sekund af retræteprogrammet. Den daglige rutine; meditationerne, måltiderne, løbeturene og fordybelsen resten af tiden.”

MBSR mindfulness intro

MBSR mindfulness 8 ugers forløb – gratis intro på torsdag!!

Den 21. april starter jeg det første 8 ugers MBSR mindfulness forløb i Nakke på torsdagaftener fra kl. 18.30 – 20.00.

Du kan læse mere om 8 ugers forløbet her 

Hvis du er nysgerrig på hvad mindfulness er og hvad man får ud af sådan et forløb, kan du komme til introduktionsmøde på torsdag kl. 18.30 – 20.00.

Du kan tilmelde dig den gratis introduktion her

Nordisk Fødevarecenter for Lokale Fødevarer

Nordisk Fødevarecenteret for Lokale Fødevarer er en realitet og det ligger i Odsherred. Det bliver godt at følge de gode intentioner for at skabe fokus på de  lokale fødevarer vi producerer her i området. Jeg glæder mig til at følge arbejdet – i april på tæt hold, hvor centeret har en udviklingsworkshop på Kirsebærgården.

Det er den 6. april – Hvis du er nysgerrig på arbejdet kan du kan downloade NCLF’s nyhedsbrev og læse mere her.

Nordisk Fødevarecenter for Lokale Fødevarer
Slagtekyllingerne er nu to uger

Slagtekyllingerne er nu to uger

Det er tankevækkende hvor små mine egne kyllinger fra gode kødhøns vokser sammenlignet med de Scan Labelle kyllinger de går sammen med. Kyllingerne på billedet er alle lige gamle og som voksne nogenlunde lige store, men nogle er “skabt” til at vokse hurtigt, så de kan slagtes i en fart. Jeg er spændt på at følge dem. I påsken får jeg endnu et hold – denne gang Plymorocker som også skal gå sammen med nogle af mine egne nyklækkede. Se lille video med kyllingerne på facebook.

Blindsmagning af kyllinger

Vi blindsmager de tre typer kyllinger sammen med folk fra Slow Food, når de er klar.
I slutningen af maj sælges første hold kyllinger. Det er en god idé at reservere, hvis man vil være sikker på at få sig en god slagtekylling fra Kirsebærgården.

Prisen er 100,- pr. kilo. Du kan bestille på info@kirsebaergaarden.com 

Blindsmagning af kyllinger
Søndagsbrunch på Kirsebærgården

Søndagsbrunch den 17. april

Alle de gode ting der bliver lavet her på gården, skal komme mange til gode. Morgenmaden på billedet bliver suppleret med anderillette og mange andre gode ting. Vi starter i april med vores første bruncharrangement. Det fortsætter vi med ca. en gang om måneden.

Start søndagen med en skøn økobrunch på Kirsebærgården og fortsæt dagen med en gåtur i Slettermosen, Nakke Skov, Hov Vig eller langs stranden Nakke rundt til Skredbjerg.
Vi har turforslag på 1, 2 og 3 timer.

Læs mere og tilmeld dig her.
Brunchen kan kun forudbestilles!

Gratisk fællesmeditation på Kirsebærgården

Gratis fællesmeditation hver 2. fredag

Fra den 1. april vil jeg gerne invitere til gratis fælles meditation hver anden fredag kl. 7 – 7.45. Vi sidder i stilhed sammen. Der er zabuton madrasser, meditationspuder og stole at sidde på. Kirsebærgården er skofrit område.

Alle er velkomne – de første gange vil jeg gerne have en tilmelding på info@kirsebaergaarden.com. Hvis man ikke har mediteret før og gerne vil være med så kom til mindfulnessintro på torsdag den 17. marts.

Sarath fra Sri Lanka

Sarath’s heldags velværeworkshop med yoga, healing, lækker vegetarmad vender jeg tilbage omkring. Datoerne bliver 4. juni og 23. juli

Sarath fra Sri Lanka – laver yoga på Kirsebærgården hele sommeren

Når skolernes sommerferie starter den 25. juni, starter Sarath med at lave sin helt vidunderlige yoga på Kirsebærgården. Det gør han hver morgen kl. 8 – 9.30. Det koster 150,- for 1,5 time og man kan købe klippekort til 5 eller 10 gange til hhv. 650 og 1100 kr. Klippekort købes online på Salkavalka.dk

Følg med på plakaterne der kommer op efter påske og i Kirsebærgårdens kalender på www.kirsebaergaarden.com.

Vinsmagning

Vinsmagning, vandretur og middag på Maarbjerggaard er flyttet til Kristi Himmelfartsferien lørdag den 7. maj

Jeg har indgået et samarbejde med to gæve lokale mennesker. Peter Jac fra Høve der laver vinsmagning på Kirsebærgården lørdag den 7. maj. Efter vinsmagningen går dem der har lyst gennem Nakkeskoven ned til Anne-Mette på Maarbjerggard, hvor vi får serveret en dejlig “Vinsmagningstallerken” ved langbord. Jeg glæder mig over at have fundet de første gode samarbejdspartnere og håber at mange af os små virksomheder kan bruge og støtte hinanden på kryds og tværs.

Du kan tilmelde dig og læse mere her.

Sommerfortællinger med Susie Haxthausen

Sommerfortællinger med Susie Haxthausen

Susie Haxthausen kommer på Kirsebærgården og fortæller grumme, originale, vidunderlige, finurlige og fortryllende historier tre dejlige sommeraftner – rundt om bålet mens solen går ned. Kirsebærgården serverer kaffe, te, varm kakao – og måske vores helt egen Irish Coffee. Hvis vejret ikke arter sig, sidder vi indenfor i den smukke sal.

Sommerfortællinger foregår mandage 27. juni, 11. juli og 1. august. Mere om det, når vi nærmer os. Billetter og varmt købes på dagen. Jeg glæder mig.

Nyd foråret derude…

Kærlig hilsen 
Birgitte Sally