Værelserne i Kirsebærgårdens indretning er renoveret enkelt og med respekt for den særlige stemning den gamle staldbygning med høfloft giver. Der er et dobbeltværelse i stueetagen, fem værelser på 1. sal samt to dobbeltværelser i hovedhuset.
Når du er på dagskursus kommer du som regel til morgenmad på gården: Nybagte boller, æg i forskellige farver fra egne høns, ost og hjemmelavet marmelade af f.eks. hyldeblomst/citron, mirabelle eller rabarber. Til morgenmaden er der frisklavet kaffe eller te.
Hjertet i huset og det første man møder når man kommer ind i det skofri område.
Vi er i den gamle kostald med de tykke mure, varme i gulvet og en skøn udsigt over området.
Det er her vi spiser og anretter mad. Der er et fuldt udstyret køkken til dem der selv ønsker at lave mad og man sidder bedst max 25-30 folk.
Der er altid god øko-kaffe og et udvalg af teer til rådighed for vores gæster.
I hyggeloungen kan du sidde og læse, arbejde i grupper eller blot sidde i stilhed og nyde naturen fra de store vinduer i den gamle høloftslænge. Stole og små sofaer er flytbare, så I kan indrette jer som det passer til jeres gruppe.
Kirsebærgårdens indretning er også tænkt igennem udendørs.
På nordsiden er vores morgensols terrasse, som også er helt perfekt i meget varmt vejr, hvor man bare ønsker sig skygge. Terrassen er omkranset af syrenhæk indtil gæsternes have med bænke.
Mod vest ligger den smukkeste udsigt du kan forestille dig – og den udsigt kan du nyde hele døgnet. Men især om aftenen, hvor solen er ved at gå ned, er der en helt særlig stemning på denne terrasse.
Telefon:
40 46 76 95
info@kirsebaergaarden.com
Slettermosevej 15, Nakke
4500 Nykøbing Sjælland
Find vej