Skip to content
Kirsebærgården billede

12.-16. marts 2023 – 5-dages Intensive i Mindful Self-Compassion (MSC) m. Nina Werner og Jeanette Beierholm

Kirsebærgården Slettermosevej 15, 4500 Nykøbing Sjælland

5 dages MSC-kursus med fokus på Compassion, forebyggelse af stress og empatiudmattelse samt træning i konkrete modeller og teknikker, der kan videreformidles til klienter.

Som det første MSC kursus, er det godkendt af dansk Psykolog forening til specialistuddannelsen under det tværgående modul, emneområde 3.99, nummer 772017044909619. I alt 24 timer.

Formål og indhold: Mindful Self-Compassion er et empirisk funderet og internationalt anerkendt program. Self-Compassion trænes og opøves som emotionel ressource, der giver styrke og robusthed både i forholdet til sig selv og til andre. Forskning dokumenterer, at selvmedfølelse i særlig grad er brugbart for professionelle omsorgsgivere. Det medfører en oplevelse af markant større arbejdstilfredshed og kan være med til at reducere stress og forebygge udbrændthed.

Der vil blive undervist i konkrete teknikker og redskaber, som kan bruges til at skabe øget fokus og overskud i dit arbejdsliv og give bedre coping-strategier.

Undervisningsform: Undervisningen foregår ved en kombination af teoretiske oplæg, dialog i gruppen, øvelser og guidede meditationer. Der er ikke tale om individuel rådgivning eller supervision, og deltagerne skal være indstillede på i et vist omfang at udveksle oplevelser og erfaringer fra undervisningen med de andre deltagere.

Undervisningen (2×3 timer om dagen) vil ligge om formiddagen og sidst på eftermiddagen. Inden morgenmaden vil der nogle dage være mulighed for at starte dagen med morgenyoga. Efter frokost vil der være tid til egen disposition, hvile, gåture, vildmarksbad og sauna. Nogle dage vil der også være mulighed for en aftenmeditation inden sengetid. For at fremme muligheden for ro og fordybelse vil der i løbet af opholdet være indlagt perioder med stilhed.

Hvor: Kirsebærgården, der ligger i naturskønne, fredede omgivelser på den smukke Nakke-halvø ved Rørvig. http://kirsebaergaarden.com

Vi hjælper gerne med at koordinere samkørsel fra København eller med at sørge for afhentning på Nykøbing Sj. Banegård eller i Rørvig havn.

Hvornår: Søndag d. 12.3.2023 kl.16.00 til torsdag d 16.3.2023 kl. 16.00.

Pris: 6900 kr. for undervisning og 5000 kr. ophold og forplejning  –  alt 11.900 kr.

I denne pris indgår 24 timers MSC-undervisning, kursusmateriale, yoga, adgang til sauna og vildmarksbad fire nætter i delt dobbeltværelse, fuld forplejning – tre daglige vegetariske måltider, te, kaffe og frugt i løbet af dagen.

Undervisere: Aut. Psykolog og specialist Nina Werner og aut. psykolog Jeanette Beierholm, der har stor klinisk erfaring med inddragelse af mindfulness og compassion i terapeutisk arbejde med klienter med stress, angst og depression. Begge er uddannede og certificerede ved Center for Mindfulness San Diego, UCSD, USA. Jeanette og Nina har mange års erfaring med undervisning i Compassion og Mindfulness i grupper, og har som nogle af de første i Danmark undervist i Mindful Self-Compassion siden 2015. På www.roskildepsykologerne.dk finder du yderligere oplysninger om underviserne og om Mindful Self-Compassion.

Tilmelding: Send en mail til nina@psykologerne.dk Du vil herefter modtage en mail med besked om, hvorvidt der er plads på kurset. Når vi har modtaget depositum på 3000 kr., er du sikret en plads.

Nina Werner

Autoriseret psykolog

Tlf.:+45 60 14 89 51

Email: nina@psykologerne.dk

Web: www.nina-werner.dk

 

Jeanette Beierholm

Autoriseret psykolog

Tlf.:+ 45 26 47 08 37

Email: psykolog@jeanettebeierholm.dk

Web: www.jeanettebeierholm.dk

 

Nyhedsbrev

Kirsebærgården

Slettermosevej 15, Nakke
4500 Nykøbing Sjælland

Find vej

Kirsebærgården

Slettermosevej 15, Nakke
4500 Nykøbing Sjælland

Find vej

Kontakt

info@kirsebaergaarden.com
40 46 76 95

Kontakt

info@kirsebaergaarden.com
40 46 76 95

Følg med

Instagram
Facebook

Følg med

Instagram
Facebook