Skip to content
Retreat yin yoga kirsebærgården

21.-23. juli 2023 – Skab dit eget lille urte apotek m. Anne Bjørkmann

Anne Bjørkmann
Kirsebærgården Slettermosevej 15 4500 Nykøbing Sjælland

Tilmelding

Sommer retreat i Odsherred

Kan mærke en lyst og måske et kald til at forbinde dig med naturen og de vilde planter, og gå den kloge kones vej, hvor du langsomt opbygger et venskab med planterne og laver din egen medicin til hjemme apoteket, så tag med på sommer retreat i skønne omgivelser ved Nakke.

Vi skal gå ture i den skønne natur ved Nakke, forbinde os med de vilde planter, høste planter til vores eget lille urte apotek og mødes omkring bålet. Vi skal tale om plantens energi ud fra ayurvediske principper og vi skal også arbejde med din egen energi gennem langsomme Qi gong øvelser.

Du får hands-on på, hvordan og hvornår du høster, hvordan du laver tinkturer, olier, infusioner og omslag, så du kan nære dig selv og dine nærmeste.

Der er en fantastisk kraft og heling i selv at kunne lave plante remedier til forkølelser, hoste, virus, sår og rifter, betændelse og til at finde ro i kroppen i stedet for at bruge kemiske remedier og overlade ansvaret til andre.

Vores forfædre har i tusinder af år været forbundet til jorden og haft viden om brugen af planter og urter. Det er kun ganske få generationer siden, at meget af denne vigtige viden gik tabt i mange familier og samfund. Måske har du oplevet eller kender historier om forfædre, som havde dette tætte forhold til naturen, og måske er den viden forsvundet i din familie. Det går vi på opdagelse i.

På kurset vil du lære helt grundlæggende ting, du skal vide, når du skal arbejde med urterne:

Hvordan skaber vi forbindelse med planterne?
Hvordan og hvornår plukker man urterne?
Hvordan opbevarer man dem?
Hvad er en infusion og hvordan laver man den?
Hvad er forskellen på en infusion og en te?
Hvad er en tinktur og hvordan laver man den?
Hvordan laver man et omslag med urter?
Ayurvedisk viden om urters energi og menneskers energi, og hvordan vi finder et godt match.
Hvordan kan vi leve efter naturens rytmer

Stedet ligger tæt på vandet, så der er mulighed for at bade ved stranden. Desuden er der vildmarksbad og sauna i den gamle have.

Dato:

21. – 23. juli 2023

Ankomst fredag kl. 14. Afgang søndag kl. 13

Indkvartering:

Retreatet afholdes på Kirsebærgården ved Nakke i Odsherred, et smukt istandsat og fredfyldt kursus- og retrætested, omgivet af den skønneste vilde natur og med en hyggelig gammel have.

Pris:

Dobbeltværelse: 3450 kr., Early bird pris: 3200 kr.

Enkeltværelse: 3950 kr. Early bird pris: 3700 kr.

Early bird prisen gælder indtil 1. april.

Der er to glampingtelte på grunden, så skriv i din tilmelding om du ønsker værelse eller glampingtelt. Der er boxmadrasser i teltene.

Inkluderet i prisen:

Overnatning
Fuld forplejning med dejlige økologiske og vegetariske måltider
Vildmarksbad og sauna
Urte undervisning
Qi gong (det kræver ingen forudgående kendskab)

Ikke inkluderet i prisen

Sengetøj (kan lejes for 100 kr)

Tilmeldingsfrist og betaling:

Senest 1.maj.

Du tilmelder dig ved at sende en mail til info@annebjorkmann.dk

Du modtager herefter faktura, som betales enten via Mobilepay eller bankoverførsel.

Efter 1. maj er det ikke muligt at få refunderet beløbet.

Transport:

Vi kan evt. arrangere fælleskørsel eller afhentning på Nykøbing Sj station. Skriv i tilmelding, hvis du har behov for det.

Undervisere:

Anne Bjørkmann og Steffen Adamsen

Anne Bjørkmann er blandt meget andet uddannet ayurvedisk sundheds- og livsstilskonsulent og har haft en stor kærlighed til urter hele livet.

Steffen Adamsen er Qi gong instruktør og Gotved bevægelsespædagog.

Nyhedsbrev

Kirsebærgården

Slettermosevej 15, Nakke
4500 Nykøbing Sjælland

Find vej

Kirsebærgården

Slettermosevej 15, Nakke
4500 Nykøbing Sjælland

Find vej

Kontakt

info@kirsebaergaarden.com
40 46 76 95

Kontakt

info@kirsebaergaarden.com
40 46 76 95

Følg med

Instagram
Facebook

Følg med

Instagram
Facebook