Skip to content
Retreat yin yoga kirsebærgården

9.-12. februar 2023 – Yin yoga og mindfulness retreat v/ psykolog og yin yoga lærer Christa Jørgensen

Christa Jørgensen
Kirsebærgården Slettermosevej 15, 4500 Nykøbing Sjælland

Har du brug for at trække stikket og komme tilbage til dig selv?
Går det hele lidt for stærkt, og trænger du til at trække vejret dybt og bruge lidt tid på dig selv? På
dejlige Kirsebærgården d. 9.-12. feb. 2023 kan du for en stund nyde naturen, spise nærende mad,
koble af i sauna og vildmarksbad og blive forkælet med Yin yoga, mindfulness og ro.
Målgruppe
Du behøver ikke at have forudsætninger eller tidligere træning i Mindfulness eller yin yoga, men du
skal være åben på at arbejde med dig selv og træne din evne til at være i nuet. Du skal være
forberedt på, at når vi stilner sindet kan der dukke mange følelser op til overfladen. Men så er du
heldigvis omgivet af andre, som går igennem det samme og fuldt forstår.
Retreatet er en god mulighed for rehabilitering efter stress eller udbrændthed, men er du i den akutte
fase, anbefales du at starte i et individuelt forløb inden deltagelse. Som udgangspunkt er det vigtigt
at du er i rimelig ligevægt ved deltagelse. Er du i tvivl, så giv mig et kald på 26 19 45 23, så kan vi
sammen undersøge, om retreatet er det rigtige for dig lige nu.
Minimum 8 deltagere og max 13 deltagere.
Hvad er Yin yoga og mindfulness?
Yin yoga er en yogaform, hvor vi er længe i strækkene og tempoet er sat helt ned. Det betyder, at
der vil være stillinger, som vi bliver i, i op til 4 minutter. Formålet er at mærke kroppen og arbejde
med at blive bedre til at mærke og være med de sindsstemninger og sansninger, som vi ikke altid
giver så meget plads i vores travle hverdag.
Mindfulness er en tilgang, hvor vi holder fokus på at være i nuet med alt, hvad det indebærer. Jeg
vil guide gruppen gennem meditationer, hvor vi har fokus på åndedrættet og kroppen, og vi vil
bruge stilhed til at ankomme tilbage til os selv og vores krop. Du kan læse mere i min artikel om
Mindfulness og stress her
Dagene på retreatet
Ankomst er torsdag aften, hvor vi spiser sammen og stille roligt finder os til rette i omgivelserne og
pakker ud. Her vil også være en intro til dagene, programmet og tilgangen på retreatet.

De næste par dage kan du forvente en blanding af yin yoga, mindfulness og afspændingsøvelser.
Der vil også være masser af tid til at udforske området, læse en god bog og nyde vildmarksbadet og
saunaen, som vil være tilgængelig over weekenden.
Programmet vil se nogenlunde sådan ud med forbehold for ændringer.
Torsdag
Ankomst omkring kl. 16.30 og aftensmad kl. 18.
Kl. 19.30 mødes vi i salen til intro af dagene.
Fredag – lørdag
7.30-9.00 Yin yoga og mindfulness
9-10 Morgenmad
10-12 Workshop
12-13 Frokost
13-16.00 Fritid – mulighed for vildmarksbad eller sauna
16-17.30 Yin yoga og samtale
18.30 Aftensmad
Afslutning på dagen
Søndag
7.30-9.00 Yin yoga og mindfulness
9-10 Morgenmad
10-12 Afrunding på dagene
12-13 Frokost
14-15.00 Afrunding på dagene og tak for denne gang
Hvor skal vi bo?
Retreatet finder sted på dejlige Kirsebærgården, som du kan læse mere om her. Kirsebærgården
ligger ca. 1 time og 20 minutter i bil fra København. Kommer du fra Århus tager det 2 timer og 30
min, hvis du tager færgen. Læs om værelsesfaciliteter og omgivelserne her
Vær opmærksom på, at der ikke er bad og toilet på værelset.
Under opholdet vil der være mulighed for at anvende sauna og vildmarksbad.
Mad og drikke
Hver dag serveres morgenmad, frokost og aftensmad. Vin til aftensmaden kan tilkøbes, hvis dette
ønskes. Hvis du ønsker vegetarisk mad eller har allergier, der skal tages hensyn til, må du meget
gerne skrive det ved tilmelding.
Hvad koster det?
Deltagelse fra torsdag kl. 16.30 – søndag kl. 15.00:
5995 inkl. alt: kost, logi, undervisning, sauna og vildmarksbad i delt værelse. Der er et tillæg på
1000 kr for enkeltværelse.
Der er få enkeltværelser, så det er efter først til mølle-princippet.

Du kan få early bird rabat på 600 kr, hvis du tilmelder dig inden d. 12. dec. 2022. Rabatten gælder
kun ved delt værelse.
Hvad er inkluderet i prisen?
Alt er inkluderet i prisen bortset fra transport. Det betyder altså, at fra torsdag eftermiddag til
søndag ved frokosttid kan du læne dig tilbage og blot tage imod.
Om mig
Jeg er autoriseret psykolog og har i over 10 år arbejdet med mennesker, som ønsker at leve på en
anden måde. Det kan være et ønske om at få mere ro og balance i livet eller et ønske om at få skabt
et mere bæredygtigt liv, med en højere grad af selvbestemmelse.
Jeg er uddannet Yin yoga lærer og har arbejdet med mindfulness igennem mange år i min
psykologklinik.
Gang på gang bliver jeg forundret over effekten af både yin yoga og mindfulness til at stilne sindet,
skabe større velvære og danne fundamentet for et mere autentisk liv, hvor vi i højere grad lever i
uoverensstemmelse med, hvem vi er, og hvad vi ønsker.
Jeg glæder mig til at møde dig på mit retreat i februar 2023.
Tilmelding
Send venligst en mail til psykolog@christajoergensen.dk. Her må du gerne skrive kort, hvad dine
forventninger er til retreatet. Har du spørgsmål til retreatet, er du også velkommen til at skrive dem
her.
Når du modtager en bekræftelse fra mig, kan du endeligt tilmelde dig ved at overføre penge til
Mobilepay 364807. Hvis du ønsker at betale via bankoverførsel, er dette også muligt. Tilmelding
ved køb er bindende med 14 dages fortrydelsesret jvf. købelovens bestemmelser.

Nyhedsbrev

Kirsebærgården

Slettermosevej 15, Nakke
4500 Nykøbing Sjælland

Find vej

Kirsebærgården

Slettermosevej 15, Nakke
4500 Nykøbing Sjælland

Find vej

Kontakt

info@kirsebaergaarden.com
40 46 76 95

Kontakt

info@kirsebaergaarden.com
40 46 76 95

Følg med

Instagram
Facebook

Følg med

Instagram
Facebook